Radon i hjemmet?
Aug 08, 2024
Har du styr på radonniveauet i dit hjem?
En undersøgelse fra 2020 viser, at 4 ud af 10 hjem i Danmark har et for højt radonniveau. Radon er en radioaktiv gas, der siver op fra jorden under boliger som huse, rækkehuse og lejligheder og videre ind i hjemmet. Gassen er ufarlig, når den frit kan sive væk fra jordoverfladen, men problemerne opstår, når der ikke er tilstrækkelig ventilation i boligen, hvilket resulterer i, at radon ophobes indendørs. Dette ses især i huse, der er blevet energirenoveret uden samtidig at prioritere ventilationen.
Ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet har 39 % af danske enfamiliehuse, kædehuse og rækkehuse, der er opført før 2020, et for højt radonindhold i indeluften.
Radon kan ikke undgås, men det kan holdes under kontrol
Man kan aldrig få et lavere radonniveau indendørs end det, der er udenfor. Det er dog muligt at holde niveauet lavt nok til, at det ikke er skadeligt. Radon kan hverken ses eller lugtes, og niveauet kan kun måles med radonmålere eller dosimetre. Har du tegn på et dårligt indeklima, kan der også være risiko for forhøjet radonniveau.
Tegn på dårligt indeklima
- Mere end 2 cm fugt på ruderne i de kolde måneder
- Fugt i vindueskarmen
- Skimmelsvamp
- Tapet, der løsner sig eller buler
- Dårlig lugt
- Hyppig hovedpine om morgenen
- Følelsen af dårlig søvn efter en nat
Hvad betyder radon for dit helbred?
Radon er farligt, fordi det øger risikoen for lungekræft ved længere tids eksponering. WHO vurderer, at radon er en af de største årsager til lungekræft næst efter rygning. Derfor er det vigtigt at holde radonniveauet i hjemmet lavt.
Sådan reducerer du radonniveauet
Heldigvis kan man gøre noget ved for højt radonniveau, og der findes flere løsninger afhængigt af behov og muligheder:
- Udluftning: Luft ud tre gange dagligt i 5-10 minutter for at sænke radonniveauet til næsten samme niveau som udenfor. Dog kan det være svært at huske, og i vintermånederne kan det være ubehageligt at slippe al varmen ud.
- Tætning af revner og utætheder: Sørg for at tætne revner i fundamentet og utætte steder i huset, så radon ikke trænger ind fra undergrunden.
- Mekanisk ventilation: Mange vælger et mekanisk ventilationssystem, der klarer arbejdet for dig. Fx. ColoAir, BlauBerg, GetAir
Et rums – en nem løsning
Èt-rums varmegenvindingssystem sørger for konstant udskiftning af luften i hjemmet døgnet rundt, så du slipper for at tænke på at lufte ud. Samtidig genvinder de op til 97% af varmen fra den udskiftede luft, så du undgår varmetab, der ellers ville ske ved manuel udluftning.
Fordele ved Elementas varmegenvindingsenheder:
- Automatisk ventilation døgnet rundt
- Genvinder op til 97 % af varmen
- Mindsker risikoen for fugtskader og skimmelsvamp
- Holder radonniveauet sikkert lavt
- Reducerer energiforbruget
Hvor starter du?
- Mål radonniveauet: Anskaffelse af en radonmåler er første skridt.
- Få rådgivning: Overvej behovet for tætning eller ventilation.
- Installer en løsning: Vælg et ventilationssystem som AirFan, SmartFan eller VentoExpert, der effektivt løser problemet uden at gå på kompromis med dit indeklima.
Radon er en usynlig trussel, men med de rette tiltag kan du sikre et sundt og sikkert hjem for dig og din familie!
Find din ventilation her: Elementa.dk